Trenden sker på verdensplan. Initiativet tages lokalt

Cirkulær økonomi handler om miljø – men i lige så høj grad om vækst i økonomi, arbejdspladser og bundlinje.

Det ved de hos Refurb. Og derfor takkede 3R Kontor ja tak til indbydelsen om en rundvisning hos Refurb og til snak om, hvordan vi sammen kan udbrede kendskabet til cirkulær økonomi.

Nyt liv til brugt it-udstyr

Refurb køber og sælger brugt it-udstyr som computere, tablets og smartphones. Det udstyr, som Refurb opkøber, er typisk kun 2-3 år gammelt, men skal udskiftes dels fordi det er afskrevet, dels fordi nye modeller er kommet til. Det er altså primært varer, som reelt ikke fejler noget.

Når varerne ankommer til Refurbs produktion, foretages en omfattende sletning af al data, der efterfølgende certificeres og dokumenteres. Eventuelle defekte eller slidte dele udskiftes, så computeren er fuldt funktionel. Herefter rengøres det brugte udstyr, før det installeres med nyt licenseret software og pakkes ned til gensalg.

Aftagerne af disse computere er typisk små og mellemstore virksomheder, samt private som skal bruge en ekstra pc til fx sommerhuset eller børneværelset. Blandt de mest kendte kunder er Vestas, Danfoss, Whiteaway og Folketinget.

Defekte computere skilles ad, og de enkelte reservedele som fx batterier, processorer, RAM og harddiske sorteres og sælges videre. Aftagerne til disse produkter findes i hele verden. Processen er unik og viser tydeligt, at langt størstedelen af det, som kommer ind igennem porten hos Refurb, genbruges. Resten genanvendes.

Blandt de seneste store opgaver er et samarbejde mellem Refurb og Sønderborg kommune, som stod overfor at skulle udskifte 2500 computere. Et samarbejde, som betød at kommunen opnåede indtjening ved at sælge de kasserede computere til Refurb, der efterfølgende gav nyt liv til de brugte computere med henblik på genbrug og gensalg. Til gavn for kommunen, Refurb samt miljøet.

cirkulær økonomi
cirkulær økonomi
cirkulær økonomi
cirkulær økonomi

Bæredygtighed har flere indgange

Gevinsten ved at handle med brugt it-udstyr er let at få øje på. Det samme gælder brugt kontorudstyr. Den ide er der også flere som har fået. Hos 3R kontor adskiller vi os dog fra konkurrenterne ved at fokusere på at genbruge kvalitets- og designmøbler og samtidig have stort fokus på bæredygtighed. Den store forskel er netop bæredygtighed. 3R Kontor er en grøn virksomhed, der minimerer overflødig produktion ved at istandsætte og genanvende brugte kvalitetsmøbler. Et budskab som har betydet, at Holmris Designbrokers har købt sig ind og derfor nu ejer en mindre del af 3R Kontor.

En anden form for bæredygtighed er CSR (Corporate Social Responsibility), som handler om at virksomhederne engagerer sig og tager ansvar for løsning af det omkringværende samfunds problemstillinger. Også her viser Refurb sin værdi, da virksomheden beskæftiger særligt udsatte i produktionen og andre funktioner eksempelvis drift af køkkenet, herunder frokostordning til de ansatte i virksomheden, som i dag tæller 30 personer. Et tal som er støt stigende grundet Refurbs væksteventyr, og årsagen til at Refurb netop er flyttet til nye og større lokaler i Hornslet.

Endnu et fællestræk med 3R kontor, der i dag som et vigtigt aspekt af forretningen, arbejder med unge, som ikke selv har fundet ind på arbejdsmarkedet. Et fokusområde hos 3R kontor som har fået Århus Kommune til at invitere os med i et advisory board, hvor vi arbejder på at gøre det aarhusianske arbejdsmarked mere mangfoldigt. I dag beskæftiger vi hos 3R kontor i alt ni medarbejdere, hvoraf de tre er ansat på særlige vilkår.

Indsigt, inspiration og fælles mission

Besøget hos Refurb gav os derfor både indsigt og inspiration. Indsigt i hvordan Refurb har optimeret arbejdsprocesserne fra varen kommer på lager, til den igen forlader virksomheden. Og indsigt i en spændende virksomhed, som tager arbejdet med cirkulær økonomi og bæredygtighed alvorligt. Salgs- og marketingchefen Peter Hove fortæller, at den cirkulære økonomi har været forretningens omdrejningspunkt siden 2010 – med et samtidig fokus på at skabe sorte tal på bundlinjen. Det samme gælder for 3R kontor, hvor vi gerne vil profilere os på at være miljøvenlige og sociale ansvarlige – med en samtidig erkendelse i at vi også skal tjene penge som alle andre virksomheder.

Vi tror, at vi uanset branche kan hjælpe hinanden og på sigt endog påvirke politikerne til i højere grad at støtte op om de virksomheder som arbejder med cirkulær økonomi.

Er du nysgerrig på at vide mere, høre mere eller interesseret i at bidrage til sådant et netværk så skriv til

Hvis du synes, at dette var interessant ,så er du selvfølgelig velkommen til at dele det.

Lad os hjælpe hinanden

Arbejder du med cirkulær økonomi  og vil dele din historie?

Kender du til netværk som kunne være relevante at kende til i forhold til cirkulær økonomi?

Skriv gerne i kommentarfeltet nedenfor – og tak fordi du læste !

Besøg Refurb og læs mere om genbrug af brugt it-udstyr