Alle kender til historien om en tidsmaskine. Nu har du mulighed for at prøve en. Du finder den, der hvor land bliver til vand. Der hvor havet bliver til vind som løfter dig op. Der hvorfra du kan se og vinke til verden under dig. Mens du læner dig tilbage i sædet. Tryg og afslappet. Fordi kaptajnen har mere end 10.000 timers flyveerfaring.

Når du boarder Nordic Seaplanes rejser du mellem København og Aarhus på under en time. På den måde sparer du ca. 2,5 time i forhold til, hvis du i stedet var rejst fra Tirstrup eller Billund – eller sad i et tog eller i egen bil.

”Jamen vi er jo en tidsmaskine – vi forandrer tre timers transporttid til 45 min.”, fortæller Lasse Rungholm, direktør Nordic Seaplanes med et smil i øjet.

Denne tidsbesparelse sammen med meget høj sikkerhed og pålidelighed er de største konkurrenceparametre, når man vælger at benytte deres fly, som har 5 daglige afgange fra både Aarhus og København til og med uge 40. Herefter er det 4 afgange.

Tilbuddet benyttes primært af forretningsfolk i Østjylland som, med den tidlige morgenafgang kl. 7.00, kan nå retur til Aarhus inden frokost. Uden at gå på kompromis med komfort eller sikkerhed.

Nøgleordene er tidsbesparelse, sikkerhed og pålidelighed

Checkin er blot 15 min før afgang, og ved ankomst til både København og Aarhus er der mulighed for let at komme videre i byen. Enten ved at hoppe på en taxi som kan forudbestilles ved afgang, eller gratis benytte en Audi som står klar ved ankomst. En mulighed som tilbydes alle kunder med klippekort, og som er opstået fordi Nordic Seaplanes netop har indgået samarbejde med Audi.

Security check sker uden kø, og når håndbagagen er vejet, går man om bord. Der er ingen kabinepersonale på overfarten, så det eneste personale man møder, er kaptajnen som til gengæld hører til blandt de bedste i verdenen.

Lasse fortæller, ”vi er selvfølgelig underlagt samme sikkerhedsregler og lovkrav som andre aktører på markedet for flytransport. På nogle områder er sikkerheden hos os endog højere end hos de små lokale flyvestationer”.

Udover den tidsmæssige besparelse og høje sikkerhed er pålidelighed også en væsentlig parameter. Siden opstart den 25. maj 2016 har der været 600 flyvninger. Kun 5 var forsinket. ”Det er vi selvfølge meget tilfredse med. Vi har flere variabler, som påvirker driften fx vejret, vand og vind”, siger Lasse.

Han fortsætter og tilføjer med et smil, ”altså banen er jo ikke den samme hver gang, fordi vi lander på vandet”.

Fra sommer til vinter uden besvær

Vi er på vej ind i det mørke og kolde halvår. Og selvom op- og nedstigning på vand er anderledes end på jord, så giver det ikke de store ændringer hos Nordic Seaplanes. ”Vi skubber flyafgangene med 15 minutter fra uge 41 og frem til jul, hvilket hele tiden været en del af vores plan. En justering der er så lille, at det ikke bør være afgørende for, hvorvidt man benytter sig af vores tilbud eller ej” udtaler Lasse.

Kommer der is på vandet kan det give nogle udfordringer, men da det sjældent sker i Danmark, er det ikke noget, som giver bekymringer på ledelsesgangen ved Havnen, hvor Nordic Seaplanes holder til. På deres lokalitet møder jeg også deres personalegruppe som blandt andet omfatter kontorpersonale, teknikere, flyvepladschef og -assistenter, brand og redningfolk samt selvfølgelig piloter.

En efterårsferien for børn med lyst til eventyr

Selvom Nordic Seaplanes primært henvender sig til forretningsfolk, er der på enkelte afgange billetter til salg, som er målrettet den private forbruger. Og i forbindelse med efterårsferien i uge 42, vil der være særlige afgange, hvor børn kan komme med til særpris. På disse afgange som har fået navnet ”Børneekspressen”, vil der ekstraordinært være tilknyttet to kabinepersonale, som skal sørge for at børnene får den bedste start på ferien. Og mon ikke en tur med en vandflyver hen over vand og land i 1 km. højde kan tænde et særlig lys i børnenes øjne. Præcis som en tidsmaskine kan.

Om Nordic Seaplanes

Investorerne bag Nordic Seaplanes er Lars Erik Nielsen og Lasse Rungholm, som gik med i projektet, da Rune Balle i sin tid præsenterede dem for ideen. En ide som skulle imødekomme et voksende ønske om hurtig transport mellem landets største byer.

På sigt er målet at udvide med flere afgange og få egen område på havnen i Aarhus. Og i mellemtiden arbejdes der på konstant at kunne tilpasse sig markedet og samtidig også udvide deres service i form af forskellige ydelser for deres kunder som gør den hurtige rejse både behagelig og med masser af komfort.

Besøg Nordic Seaplanes på deres hjemmeside : seaplanes.dk