Add Some Art bruger kunst til at kommunikere for store firmaer

Det nystartede Add Some Art kombinerer markedsføring og kunst. Firmaer, som er bevidste om deres plads i verden, er stærkt repræsenterede blandt deres kunder. Derfor er det naturligt for de unge mænd bag at tage ansvar for miljøet.

Mathias Meldgaard, 29, og Mads Severinsen, 25, står bag firmaet Add Som Art. Deres succes er ikke til at overse. De har blandt andet været i Tokyo for at lave en kreativ rejsebeskrivelse til SAS’ sociale medier om åbningen af deres rute til byen, og de står også bag kampagnen ”A bag of Memories” for Fjällräven. På tegnebrættet er desuden en idé til entreprenørfirmaet NCC.
De er uddannede som henholdsvis arkitekt og kommunikatør og har nu slået deres talenter sammen til en lille virksomhed. Her har de stor succes med at lave ”artvertising”, en hybrid mellem markedsføring og kunst.

”Traditionelt er kunst et redskab til at udtrykke sig og markedsføring til for at tjene penge. Men kunst kan også bruges til at kommunikere. Og der har vist sig at være stor interesse for det blandt mere eksklusive kunder, som er bevidste om deres plads i verden,” siger Mathias

Kunst formet af oplevelser

”Der er kæmpestore reklamebureauer, som lever af at lave det samme som os. Men de er støbt ind i en maskine, som bare skal sælge, hvorimod vi er drevet af vores passion. Så de hungrer efter, at nogle som os kommer med tossede idéer,” siger Mathias

Add Some Art har besluttet sig for et benspænd om at skulle ud at opleve ting selv for at kunne formidle bedst muligt. De tror på, at det kan give en ærlig og autentisk markedsføring, og det har skabt dem succes indtil nu.

”Vi er gået målrettet efter de brands, vi kan relatere til. Vi har banket på døren hos dem for at pitche en idé og ikke bare lavet en hjemmeside og siddet og ventet på kunderne. Men jeg tror også, de synes, det er fedt, at vi er en lille, kreativ start-up-biks,” siger han.

Investerer i miljøet

Væksten i firmaet krævede, at de rykkede i nye lokaler. Derfor havde de brug for nye borde. I god overensstemmelse med den linje, de har lagt ved at samarbejde med miljørigtige firmaer, købte de brugte møbler af 3R-kontor.

”Det giver ikke mening andet, end at vi også prøver at tage ansvar. Udover at det ikke koster miljøet noget at købe brugte møbler, så donerer 3R-kontor også overskudslageret af møblerne til folkeskoler. Det er virkelig en ekstra fjer i hatten for os,” forklarer Mathias Meldgaard

Det er ikke mere end et halvt år siden, at Mathias og Mads startede deres iværksætterdrøm i form af Add Some Art. Så som nystartede var prisen også en vigtig faktor, og det gav økonomisk god mening at købe møblerne brugte.

På trods af at de ikke er en produktionsvirksomhed, betyder miljø en del i deres bevidsthed etisk, moralsk og som privatpersoner. Og de kræser om kunder, som har den samme vinkel. Mathias påpeger også, de har nogle fællesnævnerne med 3R-kontor, selvom de er arbejder i forskellige brancher.

”Alle firmaer kæmper selvfølgelig med at differentiere sig. Det er meget tiltalende, at 3R-kontor gør det ved at have den her bæredygtige profil, som firmaet gør til sin markedsføringsstrategi. Det er jo sådan lidt ind i vores univers.”

Besøg Add some art og læs mere